i Rønne på Bornholm
AFTENHOLD
grundkursus & let øvet
GRUNDKURSUS
Kurset strækker sig over flere uger, og for hver lektion går vi dybere ned i klassisk yoga og meditation.
En lektion omfatter alle den klassiske traditions aspekter:
Yoga: Kurset starter med lette smidighedsøvelser. Du lærer din krop at kende og øger dens styrke og fleksibilitet. Derefter fortsætter vi med de klassiske yogastillinger. Ved at falde til ro i disse kan du frigøre dybe spændinger i kroppen.
Åndedrætsøvelser: Når du ligger på ryggen, opretter du den første kontakt med din naturlige vejrtrækning. Derfra bygger vi i siddende stilling flere stabiliserende og energigivende øvelser på.
Afspænding: Under en 20 minutter lang vejledning vil du opnå den afspændte tilstand. I denne tilstand kan kroppen genoplade med ny energi.
Meditation: Du lærer en enkel og praktisk teknik, du let kan anvende i dagligdagen. Den er god at have ved hånden i situationer, hvor du har behov for overblik og klarhed.
LET ØVET
For alle jer som har gået til klassisk yoga tidligere og gerne vil fortsætte. På dette hold vil du møde både gamle og nye yogaøvelser, og vi fordyber os bl.a. i de klassiske yogastillinger. Åndedrætsøvelser i siddende stilling får mere plads, og du vil lære den harmoniserende åndedrætsøvelse ”vekselåndedrættet” i sin helhed. Afspændingen er den samme som på grundkurset, men oplevelsen forstærkes af, at vi har et særligt fokus på det bevidste nærvær og total ro i kroppen. Under meditationen lærer du mere og mere at bruge metoderne på egen hånd, så du kan bruge dem i din hverdag.
BEMÆRK: Der er ikke noget krav om at gå videre til “let øvet”når du har deltaget i et grundkursus. Mange vælger at blive på grundniveau i flere år, fordi øvelserne og tempoet passer dem bedre. Øvelserne på grundforløbet er værdifulde selv for dem med mange års erfaring med yoga og meditation.
