top of page

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

 

HVILKEN SLAGS YOGA UNDERVISER DU I?

Da min lærer Swami Janakananda grundlagde en af Danmarks første yogaskoler i begyndelsen af 70'erne eksisterede dette spørgsmål ikke. Der var ikke noget andet yoga at sammenligne med. Det var først i slutningen af 80’erne at dette spørgsmål begyndte at opstå blandt deltagerne. Grunden til dette var den "yogatrend” der fejede hen over Danmark, og medbragte moderne, nyopfundne yogastile.

Den yoga og meditation jeg underviser i, kan derfor siges at tilhøre den klassiske tradition. Den tradition der har eksisteret i flere tusinde år, og som ikke er påvirket af mode og trends.

 

 

HVAD ER MENINGEN MED DEN ORANGE FARVE?


Orange er en jordfarve, der udstråler og opmuntrer til aktivitet uden at være aggressiv, som f.eks nogle røde farver.

Den order i Indien hvor min lærer Swami Janakananda blev uddannet har valgt at den orange farve skal repræsentere deres tradition.

 

Oprindeligt var jordarten geru (okker) brugt til at producere orange i Indien. En person, der bærer gerufarvet tøj, siges at være mere følsom overfor jordens magnetisme. Dette er et fænomen der er kendt blandt Australiens aboriginer, der bruger jorden til sit kropsmaleri.

 

HAR YOGA OG MEDITATION NOGET MED RELIGION AT GØRE?

Yoga har ligeså lidt med religion at gøre som fodbold eller vandgymnastik. Alle disse forskellige former for træning handler om at gøre noget, ikke at tro på noget.

 

Uanset om du er troende eller ej, og uanset hvilken religion du tilhører, kan yoga og meditation berige dit liv.

 

HVORFOR SKAL MAN SKYLLE NÆSEN?

Næseskylning, eller "neti" som det heder på sanskrit, er en af yogaens mest populære udrensningsteknikker.

Ved at skylle næsen med saltvand rengør du den og forebygger forkølelser og allergier. Hvis du allerede føler dig syg hjælper næseskylningen dig med at blive hurtigere rask, og åbner din næse så du lettere kan trække vejret.

Næseskylning er en naturlig renselsesteknik som i modsætning til næsespray ikke skaber afhængighed eller har nogle bivirkninger.

Alt du har brug for når du skal skylle næsen er en næseskylningskande, lunkent vand og salt.

En næseskylningskande koster ca 150 kr og kan købes i de fleste helsekostbutikker. For bedste effekt anbefaler jeg en kande med stor volumen (0,5 L) og lang tud.

Kontakt mig endelig, hvis du har brug for råd og hjælp i forbindelse med næseskylning.

 

JEG VIL GERNE DYRKE YOGA PÅ EGEN HÅND, HVAD SKAL JEG TÆNKE PÅ?

 

For at opleve effekten af ​​yoga og meditation i din hverdag, er det nødvendigt med regelmæssighed. Sådan en regelmæssighed forekommer f.eks. når du kommer på et hold en gang om ugen.

 

Hvis du ud over dette beslutter dig for at lave yoga derhjemme på egen hånd, anbefaler jeg at du begynder med dette gradvist. Lav først en realistisk vurdering af, hvor meget tid du kan (og vil) ligge på yoga og meditation, og start derfra. Hvis det viser sig at din vurdering fortæller dig at du ikke har noget tid overhovedet, så husk på at yoga og meditation både giver dig mere energi og skærper dit sind. Noget der i det lange løb vil hjælpe dig med at spare tid.

 

Vælg øvelser som føles godt og som inspirerer dig. Hvis du vil udfordre dig selv, kan du også vælge en øvelse, som du oplevede som meget vanskelig og udfordrerne. Tal med mig, hvis du er usikker på hvilke øvelser du skal vælge.

 

Start med et par øvelser ad gangen. Det er bedre at starte i det små og så bygge på, end at tage for meget og derefter blive skuffet over, at du ikke får det gjort. Prøv og lave et par øvelser hver dag, hvis det er muligt.

 

Øvelserne du vælger kan enten tilhøre kategorien ​​fysiske yogaøvelser, åndedrætsøvelser, afspænding eller meditation. Selvfølgelig kan du lave øvelser fra mere end en af disse kategorier, men i dette tilfælde er det vigtigt, at du opretholder den ordren, der er nævnt ovenfor. Dermed går du fra grovere og fysiske øvelser til mere subtile og åndelige øvelser.

Husk at lave yoga og meditation på tom mave.

 

ER DET VIGTIGT AT JEG LÆRER HVORDAN MAN STÅR PÅ HOVEDET?

 

Hovedstående er nævnt i de klassiske skrifter som en af de vigtigste yogastillinger. Det siges, at først når du lærer at mestre denne stillning, kan du opleve den fulde effekt af fysisk yoga.

 

At være op og ned har en vitalisterende effekt på kroppen:

- iltforsyningen til hjernen øges

- hjertet får hvile, fordi at blodet lettere flyder tilbage fra benene

- de indre organer lettes

- vejrtrækning bliver langsommere og dybere

 

Forskning har også vist, at mental og følelsesmæssig ubalance gradvis forsvinder, hvis hovedstående udøves regelmæssigt.

 

På mine grundkursus vil du lære øvelsen "clownen” at kende; en simpel og god forberedelse til hovedstående.

bottom of page